Uldblebarnet

Overvejelser om fine fornemmelser

De børn der bruger stofble smider tidligere bleen.

Det siger erfaringen. Og det lyder meget sandsynligt, når man ser, at ble-alderen gennemsnitligt er steget med et halvt til et helt år, siden engangsbleer blev normen. Men hvorfor gør de det?

Der er helt sikkert flere forklaringer på, hvorfor børn, der bruger engangsbleer, er ældre og ældre før de slipper af med bleen. En del forklaringer har med de voksne at gøre.

Men har du overvejet, at det tidligere har hørt med til de allerførste sanselige erfaringer at mærke forskellen på at være tør eller våd om enden?

Det har vel været lige så naturligt for det bette menneske som det at opleve forskellen på lys og mørke, kulde og varme, mæthed og sult.

Jeg havde tænkt, at jeg ville skrive noget om, hvordan de første fornemmelser og indtryk udvikler børnenes hjerne og sprog. Om den første direkte kommunikation; om de første samtaler man har med sit barn, der handler om netop de ting.

Uuh, blev du kold? Uh lys — lige i øjnene! Neeej, hvor er du våd. — Af med den våde ble! Ahhh - det er dejlig varmt. Jaaaa, du er sulten… osv.

Det virker logisk. Vi vil ikke udsætte vores bette små kun for lys, fordi vi synes det er synd, at de skal opleve mørket. Vi vil ikke holde dem inde altid, så de ikke mærker kulden på deres små kinder, og vi vil heller ikke frarøve dem glæden ved at få stillet sulten og tørsten, når den er vild og glubende.

Men nogen har forledt os til at tro, at babynumsen altid skal føles tør. Altid. Sugeevne og tør overflade er det, vi kommer til at tro på, hvis vi læser bag på engangs-blepakkerne.

Jeg tror på... noget andet. Jeg skulle være et helligt skarn, hvis jeg påstod, at de børn - der får lov til dagligt at opleve forskellen på at være våd og tør, bliver mere intelligente. Men at de udvikler deres intelligens af det — det var det, jeg havde i sinde at skrive noget om. Uden at komme til at lyde frelst eller noget.

Derfor smider de også hurtigere bleen, de børn der bruger stofble. De udvikler nemlig fine fornemmelser.

Fornemmelsen af sig selv —fornemmelse for kausalitet; når jeg tisser — bliver jeg våd. Og fornemmelse for hvornår jeg skal.

Men, hvad — det gør jeg en anden dag. Altså skriver afhandlingen. Nu får I bare billederne af uldblebarnet — nyskiftet og med en tør ble i en solstråle.